Et paradigmeskift for miljøundervisning - Artikel i ny bog om Handlekompetence

Det radikale skift i opfattelsen af miljøundervisning i Danmark behandles i en ny artikel af Søren Breiting, DPU Aarhus Universitet, Campus København, med titlen 'Et paradigmeskift for miljøundervisning'

Genbrug kan både bruges i en adfærdsmodificerende
traditionel form for miljøundervisning og sættes i fokus
i den nye generation af miljøundervisning med vægt på
demokrati og handlekompetence.

Det stærke indslag af demokrati og medvirken i demokratiske processer i forhold til løsning og forebyggelse af miljø-problemer både i Danmark og i den store verden er en af hjørne-stenene i en moderne miljøunder-visning.

Det har mange mennesker dog vanskeligheder ved fuldt ud at indse konsekvenserne af, og derfor kan et skifte fra en traditionel 'gammeldags' dogmatisk miljøundervisning, der har fokus på at ændre elevernes adfærd i en bestemt retning, til den demokratiske miljøundervisning, der ser tingene i deres fulde kompleksitet, være svær at overskue.

I artiklen 'Et paradigmeskift for miljøundervisning' giver Søren Breiting en overskuelig indføring i de vigtigste præmisser og konsekvenser. Samtidig kan vi glæde os over, at netop denne 'nye generation af miljøundervisning' baner vejen for uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU).

Artiklen indgår i en bog, der er udgivet som et festskrift til ære for professor Karsten Schnack, DPU Aarhus Universitet, som netop har valgt at overgå til emeritus tilværelsen. Karsten Schnack har gennem årene haft stor indflydelse på udviklingen af miljøundervisning, ikke mindst ved sin optagethed af de almene uddannelsers dannelsesaspekt og udviklingen af handlekompetence begrebet.

En artikel om Deltagelse og miljøpædagogik af Jeppe Læssøe indgår ligeledes i bogen.
Festskriftet / Bogen kan downloades gratis her:

Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence – inspireret af Karsten Schnack
Kari Kragh Blume Dahl, Jeppe Læssøe, Venka Simovska (red.)
http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/forskningsprogrammer/miljoeogsundhedspaedagogik/publikationer/Schnack_3_.pdf

Bidragyderne om handlekompetence, didaktik og dannelse (og miljøundervisning) fremgår af listen her:

Forord ................................................................ 5
Af Kari Kragh Blume Dahl, Jeppe Læssøe & Venka Simovska

Ode til Karsten .................... 7
Af Hans Vejleskov

”Man underviser altid i noget” ................. 9
Af Frede V. Nielsen

Efter Karsten og Wolfgang .......................... 19
Af Stig Brostrøm

Den lige vej? ................................. 27
Af Kari Kragh Blume Dahl

Skal Klafki nytænkes? ....................... 39
Af Karen Borgnakke

Fra almendidaktik til fagdidaktik - hjemkundskab et eksempel ... 51
Af Jette Benn

Deltagelse og miljøpædagogik ........ 59
Af Jeppe Læssøe

Handlekompetence, fagdidaktik og kritisk venskab ............. 73
Af Vibeke Hetmar

Didaktik som forskningsfelt ....................... 81
Af Søren Kruse & Karen Wistoft

Et paradigmeskift for miljøundervisning .................. 93
Af Søren Breiting

Teaterdidaktik .......... 105
Af Mads Th. Haugsted

Handlekompetence og demokratisk dannelse ........... 119
Af Monica Carlsson & Birgitt e Hoff mann

Hvad er erfaring? ............................ 131
Af Bjarne Wahlgreen

Læring gennem InterAktion .............. 141
af Venka Simovska

Festskriftet til Karsten Schnack kan købes her

UNESCO netværk om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling ved DPU oprettet

Dansk uddannelsesnetværk om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling opnår international anerkendelse
FN har gennem UNESCO netop givet dansk netværk for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling status som 'Regional Centre of Expertise'. Netværket koordineres af Forskningsprogram For Miljø- og Sundhedspædagogik ved DPU, Aarhus Universitet, og indbyder praktikere såvel som forskere til at udveksle viden og erfaringer, så uddannelse og bæredygtig udvikling kan gå hånd i hånd.
Med anerkendelsen bliver det danske netværk del af et globalt netværk af foreløbig 85 Regional Centres of Expertise (RCE’er). Det giver mulighed for at trække på erfaringer og pædagogisk viden fra hele verden, ligesom den danske indsats på området bliver synlig i andre dele af verden. Indsatsen er led i FN’s Tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (2005-2014)

"Tiden kalder på nytænkning indenfor alle former for uddannelse, og det er RCE-netværket allerede godt i gang med.

Netværket er eksempel på, at ny viden i dag ikke produceres i lukkede rum på universiteterne. Der er foreløbig seks universiteter med i netværket.

De er der ikke for at fortælle de andre partnere, hvad de skal gøre, men for at udvikle viden i et samspil med dem.

Vi tror på, at teori udfordres af praksis, og praksis udfordres af teori. Samtidig udvikler vi viden i tværfaglige samarbejder indenfor netværket."

Det siger professor mso og formand for netværket Jeppe Læssøe fra DPU, Aarhus Universitet.

Uddannelse sikrer bæredygtig udvikling

Verden er i hastig forandring, både økonomisk, socialt og økologisk, og opgaven for uddannelsesområdet er dels at skabe interesse og engagement for bæredygtig udvikling blandt befolkningen, og dels udvikle de kompetencer, der er brug for i en stadig mere kompleks og global virkelighed.

"På et år er netværket vokset fra 14 til 29 partnere fra alle dele af uddannelsesområdet. Netværket er åbent og har til formål at fremme vidensdeling og udvikling blandt alle, der arbejder med læring i forhold til bæredygtig udvikling,"siger Jeppe Læssøe.

Netværket blev etableret i december 2009 på initiativ af forskningsprogrammet for Miljø- og Sundhedspædagogik på DPU, Aarhus Universitet, og med støtte fra Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet.

Liste over alle partnere i det danske RCE-netværk RCE Danmark om UBU

Læs mere om RCE-netværket hos UNESCOs Universities: http://www.ias.unu.edu/sub_page.aspx?catID=108&ddlID=183

For yderligere oplysninger om UNESCOs regionale center for expertice i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling kontakt

Formand for netværket: Professor mso, Jeppe Læssøe

E-mail: jepl@dpu.dk; tlf: 2459 4446

Sekretær: Simon Rolls. siro@dpu.dk: tlf: 88889139http://www.dpu.dk/rcedanmark/UNESCO Universities

Informationsmøde om de pædagogiske kandidatuddannelser, København

Vigtigt informationsmøde om de pædagogiske kandidatuddannelser, København 

Program for den 10.02.11 kl. 17.00

17.00: Velkomst i Festsalen
Prodekan for uddannelse Søren Kruse

En kort introduktion til kandidatuddannelserne på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Hvordan er det at være studerende på en akademisk uddannelse? Hvilke studieformer benytter DPU sig af?
Studieleder Hans Dorf

17.30: Orientering om de enkelte kandidatuddannelser

Pædagogisk psykologi (Festsalen)
Studieleder Charlotte Ringsmose

Pædagogisk sociologi (lokale A401)

Pædagogisk antropologi (lokale A403)

Pædagogisk filosofi (lokale A412)
Faglig koordinator Sune Frølund

Generel pædagogik (lokale A405)
Faglig koordinator Tomas Højgaard og studerende Rasmus Christensen
OBS: kun kl. 18.30

It-didaktisk design (lokale A104)
Faglig koordinator Karin Levinsen

Didaktik – dansk (lokale A200)
Faglig koordinator Mads Haugsted

Didaktik – matematik (lokale A210)
Faglig koordinator Tomas Højgaard
OBS: kun kl. 17.30

Didaktik - materiel kultur (lokale A414)
Faglig koordinator Lisbet Haastrup og
studerende Gunvor Rysgaard Møller, Line Holzmann Jensen og Catarina Hansen

Didaktik – musikpædagogik (lokale A130)
Faglig koordinator Sven-Erik Holgersen

Master of Lifelong Learning (lokale A408)
Faglig koordinator Marcella Milana

18.15 Pause

18.30: Orientering om de enkelte uddannelser gentages i samme lokaler.

Studievejlederne for kandidatuddannelserne vil kunne træffes i Aulaen.

Vær opmærksom på at to af uddannelserne kun er repræsenterede en gang: Didaktik- matematik kun kl. 17.30 og generel pædagogik kun kl. 18.30

Tilmelding til pædagogiske kandidatuddannelser info møde (arrangementet er gratis)

Dato 10.02.11
Tid 17.00
Sted DPU, Tuborgvej 164, 2400 Kbh. NV. Festsalen

Inkluderende specialpædagogik forelæsning ved professor Susan Tetler

Om Inkluderende specialpædagogik
Forelæsning af Susan Tetler, DPU

(Tiltrædelsesforelæsning for Professor MSO Susan Tetler på DPU i København den

Med afsæt i dilemmaet mellem på den ene side medikaliseringens fremvækst i pædagogiske institutioner som daginstitution og skole og på den anden side den samfundsmæssige inklusionsfordring belyses det karakteristiske ved en inkluderende specialpædagogik, og mulighederne for at 'dette karakteristiske' kan sættes konstruktivt i spil med henblik på at håndtere det forhold, at stadig flere børn og unge befinder sig i komplicerede læringssituationer.
HVAD HAR HIDTIDIGE FORSKNINGSPROJEKTER VIST, OG
HVAD BESTÅR DE NYE FORSKINGSMÆSSIGE UDFORDRINGER I?

Inkluderende specialpædagogik er i sig selv et paradoks ... al den stund, at 'inkludering' og 'specialpædagogik' udgår fra hver sit sæt af grundantagelser.

Inkluderende specialpædagogik er således på et ideologisk plan en selvmodsigelse, men pragmatisk set en samfundsmæssig nødvendighed, idet det er et faktum, at på trods af forpligtende internationale hensigtserklæringer om inklusion og ligebehandling består vores (special)pædagogiske løsningsstrategier typisk i stadig mere segregerende foranstaltninger, som det er vanskeligt for børn og unge at vende tilbage fra.
Sat på spidsen kan man hævde, at det inkluderende perspektiv nu går ind i sin tredje fase. I den første fase i 1990'erne handlede den internationale teoretiske diskurs primært om begrebets indebyrd og dets pædagogiske implikationer, set i forhold til de internationale hensigtserklæringer.

Det var et 'opgør' med tidligere begreber som 'skolen for alle' og 'integration' til fordel for nyere begreber som 'rummelighed' og 'inklusion'. I den anden fase (første tiår af 2000-tallet) blev det systemiske perspektiv omdrejningspunkt for teoriudvikling, idet det blev en alment anerkendt tese, at det snarere var skolens rummelighed og fleksibilitet - eller mangel på samme - som satte grænserne for inklusion, og derfor måtte implementeringsbestræbelserne gå ud på at udvikle en (institutions)kultur, som undgik udstødning fra dette fællesskab.

Ansvaret påhvilede alle - og krævede en revurdering af skolens indhold, arbejdsformer, organisation, efteruddannelse osv. Skoleudviklingsstrategier blev således relevante og nødvendige med henblik på at implementere det inkluderende perspektiv.
På trods af hidtidige bestræbelser er den aktuelle udvikling kendetegnet ved, at stadig flere kategoriseres som børn og unge med behov for et særligt undervisningstilbud og placeres i foranstaltninger med relativt få sociale og læringsmæssige berøringspunkter til de almenpædagogiske læringsfællesskaber.

For at vende denne udvikling er det nødvendigt i en tredje fase at træde et skridt længere ind i de enkelte læringsfællesskaber med henblik på at kvalificere de pædagogiske indsatser over for børn og unge i komplicerede læringssituationer.

Det kræver forskning af læringsteoretisk, pædagogisk og didaktisk karakter ... og kalder på forskningsmetoder, som kan indkredse klasserumsprocessers betydning for børns læringsresultater, fagligt, socialt og personlighedsmæssigt.

Det inkluderende blik forstås da som iboende enhver pædagogisk handling overfor denne børnegruppe ... og forstås bredt til ikke blot at handle om placering indenfor/udenfor, men om barrierer/potentialer for aktiv deltagelse i læringsfællesskaber.

Samtidig skal det præciseres, at 'inkluderende specialpædagogik' ikke reduceres til kun at være et fælles forpligtende anliggende for daginstitutioner og skolers almenpædagogiske virksomhed. I dag eksisterer der en lang række specialpædagogiske tilbud, som inden for de seneste år er blevet kommunaliserede.

Hvordan de kan inkluderes i den enkelte kommunes pædagogiske virksomhed, så de bliver til gavn for hele kommunens skolevæsen ... og ikke blot fungerer som isolerede øer, er en anden af tidens store udfordringer.

Denne udfordring handler i første omgang knap så meget om inkludering af børn og unge, men snarere om en gensidig inkludering af læringsmæssige, pædagogiske og didaktiske erfaringer og resultater, som de professionelle har indhøstet i deres respektive læringskontekster (almenpædagogiske såvel som specialpædagogiske).


Om Professor Susan Tetler

Susan Tetler er forskningsprogramleder af forskningsprogrammet "Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv"
Susan Tetler er professor mso (Inkluderende specialpædagogik) og leder for forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv. Hun er endvidere gæsteprofessor ved Malmö högskola.

Hun forsker i inkluderende (special)pædagogiske indsatser over for børn og unge i komplicerede læringssituationer. Omdrejningspunktet for hendes forskning er klasserumsprocessers betydning for børns læringsresultater, fagligt, socialt og personlighedsmæssigt - med fokus på læringsteoretiske, pædagogiske og didaktiske dimensioner ved de læringsfællesskaber, som børn med særlige behov indgår i.
Læs mere om professor Susan Tetler her.

Tiltrædelsesforelæsningen finder sted
Onsdag den 02.02.11 Kl. 14.00 - 15.00 i Festsalen, DPU, Tuborgvej 164, 2400 København NV.
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU